logo
LøsningerKompetencerProdukterUdvalgte referencer
E-handel, e-service, digital billettering og TYPO3 - Net Image A/SOm Net ImageKontakt

Nyt godt år – og godt nytår

Her ved et nyt års begyndelse kan vi se tilbage på et fantastisk år, der er gået, og frem mod et spændende år, der kommer.

2010 bød på en nærmest eksplosiv vækst i Net Image - primært inden for de tre kerneområder: E-handel, DigitalBillet og TYPO3. Efterspørgslen efter vores løsninger og kompetencer har overgået alle forventninger, og i perioder har der været så travlt, at kundernes ønsker har været svære at efterkomme.

I løbet af året kom syv dygtige og kompetente medarbejdere til, og vi står i dag styrket – både i forhold til udvikling og projektledelse. I oktober fyldte vi 13 år og har således en erfaring, som kun de færreste inden for branchen. Det drager vi fortsat nytte af, og vi kan gang på gang bevise, at vores løsninger er langtidsholdbare og en god investering.

Vi ser nu frem på det nye år, som netop er startet. Mange skibe er sat i søen, og en række store projekter skal gennemføres for både nye og eksisterende kunder. Udover de tre kerneområder ser vi en stigende efterspørgsel efter rådgivning, og her kan vi nu tilbyde en række rådgivningskoncepter, der nøje er tilpasset kundens behov.

I januar siger vi desuden velkommen til yderligere to nye medarbejdere. Det betyder, at vi nu runder 23 mand. Herved kan vi være endnu mere fleksible – til gavn for alle kunder og samarbejdspartnere.

Vi glæder os til et fortsat godt samarbejde. Rigtig godt nytår!

Jakob Norgaard Mortensen og Jeppe Bang-Jensen

 
Løsninger|Kompetencer|Produkter|Referencer|Om Net Image|Kontakt
© Net Image A/S - Strandvejen 20 - 9000 Aalborg - Tlf. 7026 2614